Søndreø er en lille fredelig ø i en af Danmarks fjorde, den ejes og drives af den gamle bonde Lars Søndervold (P. S. Andersen), og dennes søn Søren (Ebbe Rode). Men tiderne er svære, og alt går ikke som det skal. Den pengegriske, brovtende købmand Anders Lundrup (Rasmus Christiansen) har brugt alle midler for, at komme i besiddelse af øen, og en skønne dag må Søren og hans gamle far forlade deres fædrende gård og øen. Søren sværger en dyr ed - han vil tjene så mange penge, at han en dag kan købe gården og øen tilbage, og samtidig sværger han hævn over Anders Lundrup.