Mange danskere er vilde med den klassiske murermestervilla. Derfor inviterer vært, Tina Müller, os denne gang indenfor i to røde murermestervillaer i Sorø. Lars Lyng og Kristine Virén dyster mod Christian Torp og Lena Schmüser, når prisen først skal gættes på en attraktiv villa fra 1936, der byder på fine, originale detaljer og masser af muligheder. Turen går blot til den anden side af vejen, når prisen dernæst skal gættes på en villa fra 1919. Her begejstres eksperterne både af beliggenhed, et moderne køkken-alrum og et velbevaret, lyseblåt badeværelse.