Christian Fuhlendorff fik sit gennembrud i 2007 med Mit første one man show, som Politiken gav fem ud af seks hjerter. Derudover har han lavet Enestående i 2012, For at gøre en kort historie lang i 2014, Det er ligegyldigt hva' andre tænker, ikk'? i 2016, Går over i historien 1 og 2 i 2018 samt Det’ Sjovt i 2021. Derudover medvirkede han på femmands-touren De Udvalgte og i showet Livet i nødsporet sammen med Tobias Dybvad. Fuhlendorff har i et par sæsoner været vært for Nørrebro Teaters Late Night koncept. Derudover har han optrådt på Comedy Zoo, på teatret Play på Islands Brygge og på Folketeatret. Fuhlendorff har medvirket i Talegaver til børn i 2007 og 2008, og efterfølgende i Comedy Aid i 2010-2012 og som vært i både 2009 og 2013. Han er vært i podcasten Hva så?!, med et nyt afsnit hver mandag og torsdag. Han går en tur med Danske berømte mennesker mens de diskuterer forskellige emner.