Netop som vi troede, at intet skulle stå i vejen for Fie og Frederiks kærlighed, så bliver Fie indhentet af fortiden - eller rettere sagt hendes tendens til at have for stor mistillid i sine forhold. Og det får desværre alvorlige konsekvenser for deres forhold. Der er også knas med kærligheden hos Claes og Cecilie, hvor Cecilie fuldstændig ud af det blå vælger at gøre deres forhold forbi. Men Claes giver ikke sådan op, og måske en tur i Tivoli kan føre dem sammen igen? Hos Mikkel og Jeppe går bølgerne meget højt, da Jeppe har hørt, at Mikkel har bagtalt ham, og nu vælger Jeppe at konfrontere ham - og helt uden at Mikkel er forberedt på det.