De fire nybyggerfamilier får i denne uge brug for al deres kreativitet: Huset skal have et værelse, og parrene bestemmer selv, hvad det skal være for et. Hos småbørnsforældrene Anne og Simon går hele familien i gang med et børneværelse, mens seniorerne Hanne og Thorkild laver et påklædningsrum. Hos IT-parret Lene og Henrik skal drømmen om en hjemmebiograf realiseres. Samtidig begynder naboskabet på vejen også at udvikle sig - men det er ikke alle, der vil vise deres byggeprojekter frem.