Seks kendte danskere begiver sig ud på deres livs største eventyr, når de sammen med den dobbelte OL-guldvinder i Soling, Jesper Bank, skal krydse det enorme Atlanterhav i en sejlbåd. Med hver deres mål for rejsen – og med hver deres bekymringer - ankommer deltagerne til Gran Canaria, hvor de for første gang skal hilse på hinanden, og den lange rejse tager sin begyndelse. Og især for 56-årige filminstruktør og forfatter, Hella Joof, skal frygten for det ukendte overvindes, inden hun sammen med Peter Falktoft, Nicolaj Kopernikus, Gorm Wisweh, Sus Wilkins og Christel Pixi er klar til at stævne ud på den knap 5.000 kilometer lange sejltur over farefyldte vande!