En mand med en harpun gennem hovedet fiskes op af floden Clyde. Det makabre drab bliver en sag for Annika Strandhed, der har første dag på jobbet. Annika er ny chef for en enhed, der efterforsker mordsager i farvandene i og omkring Skotland. Væbnet med skæv humor forsøger hun at balancere mellem arbejde og familieliv. Ikke helt let, når man er chef for et team, der opklarer komplekse drabssager, og samtidig har en klog, men krævende teenagedatter at holde styr på.